Alaa-Eldins  

 

Sejlerskole på Amager Strand

 

Lasse Rossen

 

April 2005

 

 

Sejlerskole på Amager Strand

 

 

Rapport over et projekt udført af Alaa Eldin og Lasse Rossen 2004. Projektleder Alaa Eldin, rapport forfatter Lasse Rossen.

 

Projektet

Går ud på at lære unge nydanskere at bruge maritime fritidsaktiviteter i forbindelse med strand, svømmehaller, sejlsportsklubber osv. Introduktionen til maritime aktiviteter indebærer en vis nødvendig disciplin som vi mener de unge har godt af også udenfor det maritime. Endvidere er formålet at vække interesse for erhvervsuddannelse indenfor søfart og turisme.

 

Perioden

Sommeren og efterår 2004.

 

Målgruppen

Var oprindelig 14-25 årige. Det var dog mest de yngre mellem 10 og 20 der viste interesse for at deltage. Det lykkedes i alt at få deltagelse af op imod 26 unge, hvoraf 20 var med mere end to gange.

 

Rekruttering

Alaa er kendt blandt unge på Nørrebro via sit engagement i Fædregruppen, som igangsætter i Rabarberlandet og i PAL fodboldklub i Aldersrogade. Det viste sig at være nødvendig med en stor fleksibilitet fordi vejret jo er afgørende for lysten til at tage til stranden. Også andre forhold betød at det var svært at planlægge aktiviteterne på forhånd. De gennemførte aktiviteter udførtes spontant således at når Alaa talte med en gruppe unge som var interesserede, tog han dem med til havnen og sejle, eller i svømmehallen og svømme/dykke. Der blev bl.a. gennemført en dykkerinstruktionsdag efter forudgående aftale med 15 deltagere. Interessen var størst for dykning og svømning.

 

 

Shawarmapædagogik

Det var et gennemgående spørgsmål hvad de fik for at deltage, dvs. de unge er vant til at få belønning for at deltage i sådanne projekter. Hvis de skal lære at betale for disse aktiviteter er der således en større opgave med at gøre dem interesserede (og i stand til at betale).

 

Vi er:

Alaa Eldin 47 år, er ægypter/dansker og styrmand. Har arbejdet med unge på Nørrebro med tilknytning til fædregruppen på indre Nørrebro.

Lasse Rossen 48 år, psykolog. Formand for foreningen Kulturcaféen i Holmbladsgade, som er et tværkulturelt mødested på Amager. Email: Lasserossen@hotmail.com

 

Historie

Alaa har igennem nogle år forsøgt at starte en sejlerskole for unge nydanskere. Via en af bestyrelsesmedlemmerne i Kulturcaféen som bor på Nørrebro kom han i kontakt med Kulturcaféen. Vi mødtes og blev enige om at Kulturcaféen kunne prøve at hjælpe Alaa med at virkeliggøre sin ide. Vi udarbejdede en ansøgning i fællesskab og med støtten fra Integrationsministeriet er det nu lykkedes at få gennemført et pilotprojekt. Pilotprojektet fik støtte fra Integrationsministeriet på 30.000 kr.

 

Erfaringer og materialer herfra kan vi nu bruge til fortsættelsen af projektet i 2005. Projektet har allerede fået yderligere støtte fra Det Kriminalpræventive Råd på 10.000 kr.

 

 

Erfaringer

 

Fordomme overfor projektledere

Deltagere i projektet var unge som var vokset op i projekter udført af mennesker med forskellige forudsætninger. Projekter har ikke disciplin som formål integreret i projektet. De unge har derfor fordomme overfor projektledere; de gør projektlederen en tjeneste ved at deltage. De stiller krav for at blive skrevet på deltagerlisten.

 

Interesse for vand

De ældste af deltagerne dvs. unge nydanske drenge i alderen 12-16 kan ikke lide vandmiljø som udgangspunkt. De tager i svømmehal eller til stranden for at have det sjovt, men viser ikke interesse for mere seriøs maritim aktivitet som f.eks. medlem af  sejlklub.

 

Unge mellem 10 og 12, viser større interesse for vand og deres interesse kan man udvikle, med undervisning, forbilleder og deltagelse i sejlklub, svømning og dykning. Projektets formål er således bedst opnået med den yngste del af deltagerne.

 

 

 

 

Som supplement til det maritime har gruppen deltaget i en fodboldturnering i Nørrebrohallen. Turneringen var for unge mellem 12 og 14 og vi deltog med to seksmandshold. Spillerne fik T-shirts med projektets logo på og det ene hold vandt 2 kampe.

 

 

De unges forbilleder

De unge har forkerte forbilleder, de ser gangsterfilm og hører gangstermusik - associerer sig selv med de undertrykte i USA, som har succes som gangstere eller rappere. De fjerne forbilleder fra medier søger vi selvfølgelig at supplere med nogle nærmere på. Projektlederen er et forbillede på den måde at han er voksen, han kan noget de unge ikke kan. Han kan være en voksenkontakt som alternativ til de mere vilde ungdomsgrupper i kvarteret og som alternativ til forældrene og de danske pædagoger. Alaa kan derfor opnå de unges tillid og vise dem hvad man opnår ved at lære enkle regler og opføre sig ordentligt i klubber, busser osv. Han kan præsentere dem for andre dele af byen end den begrænsede del de kender, dvs. f.eks. Indre Nørrebro. 

 

De unges opførsel

Alaa færdes for det meste alene med en større gruppe i kollektiv trafik og svømmehal. De unge er som sagt påvirket af forbilleder fra amerikanske film og ikke vant til at være sammen med danske unge. Der opstår derfor let gnidninger overfor andre i svømmehallen. De unge skal lære at smile til andre i stedet for at blive fornærmede og slås. Pga. mange projekter kun for indvandrere og små klubber for indvandrere er de ikke vant til at omgås andre i større sportscentre.

 

Tillid

Grundlæggende bygger projektets pædagogik på tillid mellem de unge og Alaa, som opstår igennem hans samvær med dem. De lærer at han interesserer sig for dem, er tålmodig og flexibel og er til at stole på. Han kender mange af dem i forvejen fra sit arbejde på Nørrebro. Alaa er ægypter og kan tale med dem og deres forældre. Alaa har også mulighed for at stille krav til deltagerne fordi han kender deres moralkodex og ved hvad de må og ikke må for deres forældre. Når han yderligere kan love dem sjove aktiviteter og shawarmaer bagefter er det muligt at få de unge med. 

 

Praktisk

Pædagogisk er projektet bygget op på learning by doing. De praktiske oplevelser de vigtigste. De unge prøver at dykke og får selv lov efter en kort instruktion. Sejlads prøver de ligeledes med kort instruktion. Ved at tage 2 – 3 med ud i en båd kan det lade sig gøre at instruere fra grunden af. Alaa´s baggrund som styrmandsuddannet er jo en praksisorienteret uddannelse som er opnået indenfor søfartserhvervet, hvor der jo er en vis nødvendig disciplin, baseret på tradition og nødvendighed. De unge må lære at modtage en besked og udføre den uden at blive hysteriske. Det er dog i sig selv stort arbejde. De unge er ikke vænnet til at koncentrere deres interesse over længere tid heller ikke om emner de selv finder interessante. Dvs. opbyggelsen af forståelsen for at lære noget for at f.eks. kunne få fornøjelse af at sejle, i sig selv er en opgave for projektet. En opgave som pilotprojektet dog slet ikke kan overkomme på den korte tid.

 

Disciplin

Konsekvens har været brugt i projektet; shawarmaer er inddraget et par gange ved dårlig opførsel og et par gange blev gruppen smidt ud af svømmehal og sejlklub. Uoverensstemmelse med bådejer, nogle unge løber på bådebro o.l. De unge skal lære at respektere nye regler  og derfor suppleres konsekvensen også med indlæring af regler således at de unge lærer at de kan komme igen hvis de overholder reglerne. Vi kommer derfor igen det samme sted selvom der har været problemer i stedet for at gå i andre svømmehaller eller sejlklubber.

 

 

 

 

 

Kaj Nielsen, Idrætsnavigatør i Vilde Læreprocesser, skriver i en kronik om hvordan de marginaliserede unge ikke bruger de idrætstilbud der stilles til rådighed af foreningerne. De har ofte svært ved at forstå kravet om organisering i en forening og at skulle betale kontingent, de ønsker bare at have det sjovt og spille fodbold. Forældrene kan ikke bakke dem op og give den forståelse så de bliver ofte henvist til og tiltrukket af de løsere grupperinger på gaden. Kaj Nielsen mener dog at idrætten har meget at tilbyde de unge i form af varige aktiviteter sammen med danske unge og andre som de ellers ikke møder. Tredje halvleg kan give samvær og kendskab som de unge behøver.

Endvidere kan idrætten være med til at skabe struktur i de unges liv, ved at lære dem faste mødetider, regler og formål. Derved øves de i at planlægge aktiviteter længere ud i fremtiden og dermed evnen til at deltage bedre i aktiviteter som sportstræning, uddannelse og arbejde.

 

 

Begrænsning

Projektets længde gør det ikke muligt at opnå mere end en tur for hver deltager så det er kun lige en smagsprøve på sejlads. Interessen for og kendskabet til muligheden for at sejle kan så forhåbentlig få nogle af deltagerne til at gå videre senere, evt. hvis vi skulle få mulighed for et længerevarende projekt som fortsættelse.

 

Erhverv

Det er svært at tale erhverv med de unge. De unge har dog fået oplevelser med at sejle, styre båden og mærke naturkræfterne, som måske kan vække lyst til at uddanne sig i denne retning senere. Forskydningen af deltagergruppen imod de yngre betyder at erhvervsvejledningen mindskes og sportstræningen øges.

 

Kommentarer fra deltagere

Vi har diskuteret rapporten med et par af de unge. En kommentar er at beskrivelsen af de unges forbilleder er god. En anden er at det er igennem samtale og samtale man øver dansk sprog. Der opfordres til fortsat at inddrage de unges ønsker i udformningen af programmet for fremtidige aktiviteter, f.eks. om der er interesse for mere brug af internet i forbindelse med undervisningen eller flere oplæg fra personer der har taget en søfartsuddannelse.

 

Konklusion

Vi synes at projektet viser at maritime aktiviteter for den unge del af målgruppen er anvendelige og tilstrækkelig interessante, til at holde de unges interesse fanget over så lang tid at de kan nå at lære værdien af regler og fast tilhørsforhold til et sted, en klub, en svømmehal f.eks. Dette er en afgørende forudsætning for at kunne opnå fordel af de tilbud der findes for fritidsaktiviteter på klub og idrætsområdet. Det er også en vigtig forudsætning for uddannelse og erhverv i øvrigt. Vi synes at projektet har bekræftet os i at der er et behov og at det maritime område giver mulighed for godt arbejde med de unge. Vi vil arbejde videre med projektets ide.

 

 

 

Fremtid

 

På længere sigt vil vi prøve at etablere en

fritidsskole med sejlerskoleundervisning. En del af undervisningen vil kunne motivere og øve de unge i at læse og skrive dansk. Leg og læring samtidig og praktisk lektiehjælp. Evt. kan suppleres med særlige hold til dem med særlige behov for at rette op mht. dansk.

Fritidsskolen inddrager forældre så de unge lærer at forældre og børn kan være sammen i en klub. Klubpersonale og frivillige behøver ikke altid at være gammeldanskere. Sammensætningen af personale og frivillige vil være dansk og arabisk således at de unge i skolen ser at man kan arbejde sammen omgås i det hele taget. Modelindlæring er jo vigtig for indlæring af sociale færdigheder.

 

 

Endvidere vil der på denne måde vises for de unge at det er muligt at få arbejde selvom man er nydansker.